Rundvisning & Vinsmagning
Rundvisning & Vinsmagning
Få en lærerig og samtidig “nede på jorden” rundvisning på Hideaway Vingård. Enten med indehaver Karin Hvidtfeldt, eller vingårds- & vinerimanager Charlotte Lou Langdon.
Du kommer med rundt på landstedet, hvor vi fortæller om Fejøs milde ø-klima og helt særlige mikroklima gennem eksempler på eksotiske planter.
Du vil se og opleve vin- & figenavl helt tæt på, høre om årets gang i vingården, om økologisk planteavl – glæder og sorger – og hvordan druerne bliver til vin i vineriet.
Rundvisning og afsluttende vinsmagning varer i alt 1,5 time og der smages på tre forskellige vine.
HUSK at tjekke vores åbningstider. Rundvisning afholdes udelukkende på Traktørstedets åbendage.
Billet til rundvisningen kan også købes i Traktørstedet 10 min. før rundvisningen begynder
Børn & unge er velkomne til at deltage i rundvisningen, mod betaling af drikkevarer & snacks.