Faciliteter
Tag hunden med…
Søde hunde er velkomne på Hideaway Vingård!
Din hund skal være i snor, mest fordi vi har fritgående gæs i vingården og figenarboretet, men i lige så høj grad af hensyn til vingårdens øvrige gæster.
Molly, vingårdens hund, bor og går løs rundt på vingården. Hun er elsket af børn, og hendes officielle job er at holde styr på vores gæs, og at følge naboens besøgende høns hjem igen, hvis de får lyst til at kommer på besøg.
Molly er venlig over for andre hunde, hun er 9 år og vil gerne lege.
Medbringer du/I en hund skal den derfor kunne fungere med andre hunde.
Har i booket et ophold i en af vingårdshytterne, skal du selv medbringe alt til din hund, såsom vandskål, madskål, hundetæpper mv.
Hunde må ikke sove i vores senge i hytterne.
Pris pr. medfølgende hund ved hytteophold kr. 100,-
Opholdsgebyret dækker ekstra rengøring og lakering/ maling af gulve mv.
Traktørsted
Et lokale der skal opleves, spises og drikkes gode vine i!
Det smukkeste lokale, med højt til loftet, flotte trækonstruktioner, plankeborde, behagelige stole og en bar.
På vægpanelerne finder du en af Danmarks største samling af proptrækkere!
Traktørstedet har plads til 30 siddende gæster. Perfekt både som mødelokale og festlokale
Handicaptoilet med bruseniche
Et af Fejøs flotteste toiletter. Bygningen er opført i 2021 og indeholder et stort lækkert handicaptoilet med bruseniche. Herudover har vi et fint pissoir med vand og luftfrie urinaler. Brusenichen er ikke specielt indrettet til handicapbrug, men med telefonbruser.
Hideaway Vingård er det eneste sted på Fejø, hvor vi har investeret i et biologisk-kemisk rensningsanlæg af spildevand fra Vineri og toiletter/bad.
Køkkenhus og overdækket scene
I foråret 2022 satte vi det gamle havehus i tiptop stand. Nyt tag med isolering, de gamle murede vægge er gået efter, nye termovinduer og en fin termodobbeltdør.
Havehuset fungerer som et super fint og behageligt køkkenhus til vores hyttegæster. Her kan de kan hygge sig med at tilberede deres Hideaway måltidskasser eller egne medbragte råvarer.
Alt interiør i køkkenet er håndbygget af egetræsskabe og skænke med fine frugtudskæringer, som nu er moderniseret til at indeholde køleskab, koge ø mv.
Det er dermed muligt at sidde og nyde måltidet i køkkenhuset, sammen med vingårdens øvrige hyttegæster eller at gå op i egen hytte og nyde det tilberedte måltid.
Om sommeren bruger vi køkkenhusets fine overdækkede forrum til musik- & fortællerscene.
Grilltrailer
Hideaway har den fedeste grilltrailer bygget af en klejnsmed med sans for detaljer og funktionalitet.
Grillfladen er på 178 x 0,9 meter med plads til både at kunne grille en gris på rotisseri og bøffer til den helt store firmafest.
Vingårdshytter
Charmerende, komfortable og med placering lige ud til vingården og Figenarboretet.
Dejlige træhytter opført i 2020, 21 og 22. Alle er i 44 mm tykt træ med isoleret tag og gulv. Hvert hus har sin egen hyggelige terrasse med komfortable stole.
Alle hytter har gode senge med lækre topmadrasser, så sovekomforten er høj.
Vineri
Hideaways produktionsbygning, rummer både vinproduktion og sommerkøkken. Der er ikke adgang til vineriet, da det er fødevareproduktion, men på en guidet rundvisning kan du som gæst komme ind og ser ”de hellige gemakker”.