Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Historiefortælling – kærlighed i sommernatten

5. juli Kl. 19:00 - 22:00

Gratis
Ellen Dahl Bang - Historielæsning Hideaway Vingård

Historiefortælling ved skuespiller Ellen Dahl Bang

Kærlighed i sommernatten arrangeres i samarbejde med Fejø Aftenskole.

Der er kærlighed og romantik i luften, når vi byder op til en aften med lidenskaber og sanselighed på alle hylder. Vi starter i Sydamerika med fortællingen om en elskovssyg professor og en usædvanlig frodig skønjomfru, der mødes til en overdådig picnic i det grønne frit efter Isabel Allende.

Vi fortsætter med hemmelige møder og forbudte kys i de lange lyse sommernætter højt mod nord, hvor troldkvinder, ellepiger og de underjordiske danser på engen og bryder ind i menneskernes sfære. Kristin er trolovet med Simon, men forelsker sig i den smukke riddersøn, Erlend. Hun trodser både slægt, kirke og samfund, men vil det lykkes hende at få den mand som hun begærer og selv har valgt?

Herefter pause – I traktørstedet laver vi forførende cocktails og har vores delikate vine på glas. Dertil laver vi en helt særlig tapastallerken aftenen med afsæt i afrodisiaka – det er således vores bud på smukke og hotte tapas, der stensikkert får mundvandet til at løbe…

Vi slutter aftenen af med en persisk skæbnefortælling af Karen Blixen om at søge det umulige, finde kærligheden og møde sin skæbne.

Ellen Dahl Bang f. 1962, professionel historiefortæller, skuespiller og forfatter, fortæller historier der går bag det synlige, med store følelser og magiske indfald. Et enkelt, medrivende og billedskabende sprog, med varme, dybde og humor.

Ellen Dahl Bang finder inspiration til sine fortællinger hos forfattere som Karen Blixen, Selma Lagerlöf og Sigrid Undset, i nordisk, keltisk og persisk mytologi, samt gennem sine rejser og møder med andre mennesker og kulturer.

Begrænset antal billetter

Detaljer

Dato:
5. juli
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://hideawayvingaard.dk

Sted

Hideaway Vingård
Storemosevej 18
Fejø, 4944 Danmark
+ Google Maps
Phone
+45 2463 4745
Se Sted hjemmeside
Translate »
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen